Case
Warm Nordic

Skabelsen af et nyt designbrand

Mit arbejde med Warm Nordic startede år før brandet fandtes i markedet. Ud fra ejerleders personlige passion for design fra ikke-mainstream mid century designere, arbejdede jeg med at skabe et fundament, der havde potentiale til at bidrage med nyt i et marked med stor konkurrence.

Indledningsvis var min opgave at finde frem til efterkommere af en række designere fra 50’erne – og sikre designrettighederne i samspil med disse familier. Således fik vi adgang til et udgangspunkt baseret på rettigheder til design af: Svend Aage Holm-Sørensen, Hans Olsen, Knud Færch, Arne Hovmand-Olsen, Hans-Agne Jakobsson, Jo Hammerborg m.fl.

Dernæst bestod opgaven i at skabe et komplet brand DNA og en historie omkring brandet, som favnede alsidigt design fra 50erne og byggede bro til nutidigt design. Og samtidig være et troværdigt univers for Frantz Longhi, som ejerleder. Ikke mindst skulle brandet have relevans for et nutidigt publikum og sikre fremtidig tilstedeværelse. Brandet blev iscenesat massivt fra start via intenst arbejde med medieomtale, strategiske samarbejder og influencertiltag.

Således blev Warm Nordic skabt fra en idé og ført ud i livet – inklusive rekruttering af en fuld organisation til at drive virksomheden. Min opgave med Warm Nordic var således 360 grader fra ingenting til introduktion på 17 markeder. Fra forretningsudvikler og konceptskaber til board member og direktør. Med en flot lancering af det nye designbrand i 2018.

Har du brug for at drøfte brand building af et helt nyt brand eller forretningsområde?
Eller for at se mulighederne i at re-brande et eksisterende brand?
Så kontakt mig endelig for en indledende dialog.

Awards

Vinder af “Årets Upcoming Brand”
// Design Awards 2018

Vinder af “Årets Læserfavorit 2018”
// Design Awards
Bo Bedre, Boligmagasinet, Costume Living & Nordic Living

Nomineret som “Årets Come Back 2018” for Re-lancering af Fried Egg Chair
// Design Awards 2018

Nomineret som “Furniture of the year 2018” for Secant Table
// Norsk Design Awards 2018

Lene er virkelig dygtig. Hun er strategisk, begavet og handlekraftig. Det er især Lenes måde at tænke på …
Frantz Longhi, Ejerleder & Bestyrelsesformand
@Warm Nordic & Paustian (tidl. Kähler)

Sørensen Leather

Sørensen Leather

Warm Nordic

Warm Nordic

Zilmers

Zilmers

Applicata

Applicata

Klik og læs om den enkelte case. Ellers kontakt mig, så uddyber jeg gerne.
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.